"Vi valgte Going-green ApS som leverandør, blandt de 4 tilbud vi modtog på solcelle anlæg
Vi driver en efterskole og har ikke fokus eller viden på det med solceller og derfor har vi fået hjælp til det hele, lige fra ansøgning om anlægget hos kommunen, byggetilladelse, tilslutning hos N1 forsyningsselskabet og opsætning på vores eksisterende bygninger.
Vi glæder os til at kunne producere grøn strøm i fremtiden"
Rune Peitersen, forstander, Skanderup Efterskole
Grundet store svingninger i el-prisen er det svært at lægget fremtidigt realistisk budget omkring strøm og opvarmning på landets efterskoler.Derfor ønsker mange skoler nu at producere gratis solstrøm.
Statens tariffer /afgifter på strøm, kan ikke trækkes fra i regnskabet, som fx private erhvervsvirksomheder kan, og det er derfor endnu mere interessant for landets skoler at lave sin egen sol strøm.
Flere vælger at lease det nye solcelle anlæg, og dermed belastes budgettet ikke, da besparelsen i strøm, betaler/ går lige op med købsprisen.
"Vi driver en større kvæggård og er urolige for de svingende strømpriser, som kan påvirke vores regnskab meget. Derfor har vi nu bestilt et tilbud på en komplet solcelle pakke til vores sydvendte-tag på gården.
Vi har et ekstra højt forbrug om sommeren hvor vores 5 vandingsmaskiner ligeledes bruger strøm. Vores marker ligger tæt på gården og planen er derfor at bruge vores egen sol-producerede strøm til disse også.
Vi håber at vi kan få et anlæg op inden sommeren 2023"
Men de kommende CO2 afgifter til landbruget tror jeg på at jeg kan få en reduktion i afgiften, hvis jeg producere grøn strøm. Jeg har jorden til et 50kw anlæg og mine drifts folk kan selv sætte det op. Derfor stod vi selv for det meste.
Selv om det er helt urimelige krav i form af den nye CO2 afgift, er jeg nød til at forholde mig til det.
Jeg har ikke selv forstand på det med solceller og derfor har jeg fået hjælp til det hele, lige fra ansøgning om anlægget hos kommunen, byggetilladelse, tilslutning hos N1 forsyningsselskabet og opsætning på mine gamle bygninger.
Men det virker og er næsten gratis med en tilbagebetalingstid på kun 4,2 år.
De økonomiske fordele ved at opsætte solcelleanlæg på erhvervsbygninger er massive.
Det fortæller revisionshuset BDO’s skatteafdeling i denne artikel fra Industri & Teknik.
Fritagelse for elafgift af den elektricitet, der produceres på vedvarede energianlæg, så er det også muligt for virksomhederne at afskrive helt op til 116% på anlæggene.
Læs artiklen her:
Er det nu, din virksomhed skal supplere energiforsyningen med solceller på taget? Afskrivningsreglerne er gunstige – helt op til 116 procent i nogle tilfælde.
Martin William Boel Kristensen
Manager
BDO’s skatteafdeling
Er det nu, din virksomhed skal supplere energiforsyningen med solceller på taget? Afskrivningsreglerne er gunstige – helt op til 116 procent i nogle tilfælde.
De økonomiske fordele ved at opsætte solcelleanlæg på erhvervsbygninger har derfor aldrig været større. Solceller sættes op mange steder i erhvervslivet. Derved bidrager virksomhederne aktivt til den grønne omstilling.
Du kan i denne artikel blive klogere på de skattemæssige afskrivningsregler, når du installerer et solcelleanlæg på din erhvervsbygning.
På nyhedssitet Building Supply kunne man for nylig læse en artikel om, at dagligvarekoncernen Rema 1000 er i gang med at installere et solcelleanlæg på intet mindre end 19.300 kvm i Horsens. Det svarer rundt regnet til tre fodboldbaner. Anlægget sættes op på taget af to bygninger. Dels på et helt nyt tørvarelager og dels på en eksisterende returvareterminal.
Anlægget er et af de største tagbaserede solcelleanlæg i Danmark, men langt fra det eneste. Faktisk vælter det i øjeblikket frem med den slags anlæg på erhvervsbygninger. Udviklingen er først og fremmest drevet af et betydeligt prisfald på solceller over de senere år, men suppleres af et ønske fra mange virksomheder om at bidrage til den grønne omstilling. Hertil kommer, at der som udgangspunkt ikke skal betales elafgift af elektricitet, der fremstilles på vedvarende energianlæg.
Den skattemæssige behandling af udgifter til anskaffelse af solcelleanlæg afhænger i første række af, om anlægget enten anbringes på jorden eller monteres på en bygning via et stativ. I så fald anses det nemlig for et driftsmiddel. Hvis anlægget derimod integreres i bygningen, anses det for en installation. Det fremgår af et nyligt svar fra skatteministeren til Folketingets skatteudvalg.
Men hvad er forskellen på afskrivningsreglerne ved de to forskellige placeringer?
Afskrivning som driftsmiddel
Der skelnes mellem solcelleanlæg på over og under 1 MW. Ved afgørelsen af, om et anlæg ligger over eller under grænsen, er det ikke eneafgørende, om det fysisk er fordelt på flere bygninger. Anlæg, der står tæt ved hinanden, og som afregnes samlet, vil som udgangspunkt nok blive anset for ét anlæg.
Anlæg med en kapacitet på over 1 MW anses skattemæssigt for et driftsmiddel med lang levetid. Udgiften til anskaffelse af sådanne anlæg skal afskrives efter saldometoden med op til 15 % årligt.
Anlæg med en kapacitet på under 1 MW anses derimod for et almindeligt driftsmiddel og afskrives derfor sammen med øvrige udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar efter saldometoden med op til 25 % årligt. Fabriksnye solcelleanlæg af denne art, du anskaffer inden udgangen af 2022, er omfattet af det særlige investeringsvindue. Det betyder, at du kan afskrive på et beløb svarende til 116 % af kostprisen. Ved anskaffelse forstås, at anlægget skal være taget i brug.
Afskrivning som installation
Solcelleanlæg, der er integreret i bygningen, afskrives sammen med denne - hvis der er tale om en fabriks- eller lagerbygning. Altså en afskrivningsberettiget bygning. Udgiften kan afskrives med op til 4 % om året. Det vil sige en lineær afskrivning over 25 år.
Opsætter du et integreret solcelleanlæg på en gammel bygning, anses dette for en ombygning. Det betyder, at udgifterne helt eller delvist kan straksafskrives efter de regler, der gælder for udgifter til ombygning af driftsbygninger.
Solcelleanlæg, der opsættes på kontorbygninger, afskrives efter reglerne for installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning. Også her kan du afskrive med op til 4 % om året
Kilde: Sol-energi på taget kan afskrives op til 116 procent (tekniq.dk)
Årsopgørelser udfærdiges normalt på den anden side af årsskiftet, men allerede her i begyndelsen af fjerde kvartal 2022 har DMI’s klimatologer rekordbrillen på: De første ni måneder var set fra et vejrmæssigt synspunkt særdeles lyse.
2022 lægger lunt an til en flot solmæssig placering på DMI’s rekordlister. Foto: Istock
2022 har ind til nu været mere solrigt end normalt. Så solrigt, at året måske vil skrive sig ind i historien som det mest solrige, DMI har registreret siden 1920.
Ordet ’normalt’ er ikke noget, DMI’s klimatologer tager let på, så når de siger, at året vil blive husket som ’mere solrigt end normalt’ uden at man skal vride det ud af dem, så kan man være sikker på, at der har været lommeregner og højere statistikfærdigheder i spil, for klimatologerne regner sjældent i kortere tidsspand end 10 år, og ’klimanormaler’ er beregnede sandheder over 30 års gennemsnit og ikke blot vurderinger.
- Mit gæt på dommen for 2022 er: yderst solrigt, meget varmt og til den tørre side, siger Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI.
2022 kan nemt blive en ny rekord
DMI’s klimatologer kan altså allerede på forhånd afsløre, at året 2022 skal huskes som ganske solrigt og måske endda ender med at løbe med solskinsrekorden, der ellers blev registreret i år 2018.
Ud fra månedsværdierne i normalperioden 1991-2020 beregner man normalværdier for de enkelte måneder. Klimatologerne udregner også det, man kan kalde månedsnormal-intervaller, de intervaller som 50 procent af månedernes værdier befinder sig inden for. For eksempel er normalen for solskinstimer for juli 228 timer, mens månedsnormal-intervallet strækker sig fra 190 til 256 timer og beskriver det interval, halvdelen af alle julis månedsværdier ligger inden for.
Ni måneder af året er gået, og frem til og med september har solen skinnet i alt 1.695 timer, hvilket er 26 timer over 1991-2020 normalen på 1.669 timer, der vel at mærke dækker hele året.
Den gældende solskinsrekord fra 2018 er på 1.905 timer, og da man de sidste tre måneder af dette år baseret på normalintervallet kan forvente, at solen skinner et sted mellem 178 og 207 timer, så ender vi med en årssum på mellem 1.873 og 1.902 timer.
- For nu at gøre en lang historie kort, så betyder regnestykket, at solen bare skal skinne få timer mere end normalt, så er en ny rekord sat her i 2022, siger Mikael Scharling.
Også et meget varmt og tørt år
Middeltemperatur ender sandsynligvis også i den høje ende af skalaen, mens regnmængderne begrænser sig til lidt under det normale.
Temperaturmæssigt kan 2022 også gå hen og blive ganske varmt. Kombinerer vi de ni første måneders observerede temperaturer med normalintervallet for oktober til december, ender vi med et årsmiddeltemperatur-interval på mellem 9,0 og 9,4 °C. De 9,4 °C vil placere året på en 5. plads på top-10 over varmeste år registreret siden 1874, mens temperaturen 9,0 °C ligger uden for top 10-listen.
Det har ikke regnet helt så meget i år som normalt, men heller ikke så lidt, at det kan betegnes som unormalt.
For januar til og med september er der faldet 493 mm, hvilket er 42 mm under normalen for samme periode. Når året rinder ud, lander vi med 50 procents sandsynlighed et sted mellem 683 og 752 mm, dvs. lidt under det normale, men stadig inden for normalintervallet.
kilde:
2022 kan blive det solrigeste år i dansk vejrhistorie | DMI
Vores revisor: Deloitte A/S Egtved Allé 4, 6000 Kolding
Vores bank: Danske Bank,
Dalgasgade 27, 1. Sal | 7400 Herning
©
Going-Green Aps, Estlandsvej 1, 7480 Vildbjerg, Denmark Phone +45 40308049, Cvr: 43833960